Hjertelig velkommen
Mit navn er Achim Steinhäusser og jeg er din vært under dit ophold på vores hyggelige landsted. Vi har fundet os en naturperle som danner ramme for vores familie og vores virke. Vi har to søde piger på 5 og 7 år.
Vores hus ligger naturskønt i skovbrynet med udsigt over det herlige landsskab med bløde bakker og skove.
Svanninge Bakker og Bjerge, Trente Mølle, Øhavstien, Riderute Sydfyn og dejlige naturstrande med gode fiskemuligheder er allesammen tæt på. Faaborg er 9 km væk og herfra kan man tage på eventyr i det sydfynske Øhav.
Kig med på en rundvisning her:
Vi har indrettet en lejlighed, som vi udlejer til weekendophold og miniferier. Det er muligt at booke i perioden 1.april til 1.november.
Lejligheden har privat indgang og eget toilet og bad. Der er et køleskab med et lille frysefag, vandkoger og mikroovn. Der findes bestik, tallerkener, skærbræt og andet almindelig køkkengrej.
OBS. der er ikke en ovn og opvasken klares på badeværelset.
I prisen er der inkluderet:
Adgang til Wifi
Håndklæder
Sengetøj
Sæbe / Shampoo
Te og Kaffe
Jeg er gerne behjælpelig med lokale turforslag. Jeg henter hver år også aktuelt info fra turistinfo-Faaborg, som er til rådighed og kan inspirere til spændende udflugter.
Naturhave med plads til vildnis og biodiversitet
Jeg elsker at pusle i min have, som mere og mere overgår til at være en naturhave, hvor jeg leger med principper indenfor permakultur, økologisk dyrkninng og vildnis. Græsplanen overgår styk for styk til vild med vilje arealer, som jeg slår med min le. .
I er velkommen til at finde jer et skønt sted i haven og slå jer ned. Der er et cafebord sæt, som I kan flytte rundt med og finde jer enten en solplet eller et skyggefuld sted alt efter årstiden.
I er også velkommen at få små smagsprøver af havens bær og frugter, alt efter årstiden.
Jeg dyrker en del forskellige urter til te, så er I til urtete, så er der friske forsyninger lige foran døren.